LYSTEJENDOM 5. MIN CYKELAFSTAND FRA OLLERUP - NYT TAG, TRÆ / ALUVINDUER OG LUFT TIL VAND VARMEPUMPE
Med kun 5. min cykelafstand fra Ollerup by hvor dagligvareindkøb, skole og børnehave forefindes mv, er denne smukke ejendom beliggende på en 5.516 m2 stor grund omgivet af marker. Her er idyllisk og et lille vandhul sørger for et rigt fugleliv, harer, fasaner og rådyr er daglige gæster på grunden. Det er en harmonisk ejendom med passende lade / udhusbygninger, så også en håndværksmester ville kunne have sit domicil på ejendommen som også har plads til den store familie, der vil bo på landet, dyrke egne grøntsager, hønsehold og alligevel bo tæt på civlisationen. Her er ca. 15. min kørsel til Svendborg C, 10. min til starten på motorvejen og den samme afstand til en dukkert ved vandet i Ballen.
Stueplan er fordelt på dejligt stort bryggers baggang, hvor trappen går til 1. sal og hvor der også er adg. til gæstetoilet, hvorefter du entreer køkkenet. Her er åben forbindelse til det store alrum, som har udgang til haven og morgenterrassen, . et soveværelse med egen adg. til stort badeværelse med bruseniche, værelse, som er praktisk til ungernes legetøj, en rummelig stue med trægulve og udgang til sydvestvendt terrasse. - En hyggelig og indflytningsklar bolig, hvor nogen også ville lave en del.
På 1. sal er der kik over markerne og der er indrettet et stort kvistsoveværelse og et megastort soveværelse, som nemt lader sig opdele i to store værelser. Herudover er der stort uudnyttet loftsrum, som er klar til indretning af yderligere bolig.
Her er en 234 m2 stor lade / garagebygning med mange muligheder for dig, som har brug for plads til virksomheden , behov for opbevaring eller anden pladskrævende hobbies. Hønsehuset er også klar til at der flytter nye høns ind på gården og den pragtfulde have er klar til børnefamilien, som vil dyrke den, klatre i træerne og plukke frugten fra de mange frugttræer samt nyde naturoplevelserne fra de mange fugle, etc. som besøger haven.
EN SKØN EJENDOM LANGT UDE PÅ LANDET, MEN TÆT PÅ ALLE DAGLIGDAGENS FORNØDENHEDER