CHRISTIANSMINDE - UDSIGT UDSIGT OG ATTER UDSIGT, HVOR CHRISTIANSMINDESKOVEN OG BYENS BADESTRAND ER NÆRMESTE NABO
Du kommer til at bo på en attraktiv adresse med 180 graders udsigt over vandet mellem Christansminde / Thurø og Vindebyøre, med et hav af oplevelser fra kajakker, sejlbåde, skibe og veteranfærgen Helge, som tøffer sine daglige ture i sommerhalvåret. Har du brug for plads, så får du en rummelig bolig og ønsker du ikke at tilbringe fritiden i haven, men på terrassen eller i båden, så finder du ikke dens ligemand nogen andre steder, end her i Christiansminde. Det tager dig 2. min at få en dukkert på byens badestrand og det tager samme tid af være i skoven på din mountainbike og de skønne spor i skoven, som er et pragtfuldt område, om du er på cyklen eller med løbeskoene på. - Du kommer til at bo i små 10 min. cykelafstand fra gågadenettet, men i smukkeste omgivelser de fleste kun kan drømme om og så med en helt unik udsigt. - Ejendommen må benyttes til flexbolig.
Stueplan med 180 graders udsigt over vandet ind til Svendborg havn er unik fra den store udsigtsterrasse,, som kan lukkes af og være havestuen året rundt. Fra spisestuen, fra køkkenet og fra den pragtfulde stue med brændeovn er der også denne smukke og betagende udsigt over vandet/ sundet mellem Vindebyøre / Thurø og Christiansminde. Fra spisepladsen i køkkenet eller alrummet kan du følge slagets gang på vandet hvor scenariet skifter fra min. til min. På dette plan er der master-bed-room med adg. til toilet og hvor der er plads til indretning af bad/bruseniche. Her er også en smuk og præsentabel entre, med en smuk specialdesignet spindeltrappe til nederste plan. - En virkelig flot bolig, hvor udsigten drager.
Huset ligger på en skråning og fra nederste plan, er der direkte udgang til have/ terrasser og hvor også en indbygget garage med el-port er placeret. Her er to rummelige soveværelser, som er indeholdt i boligarealet et stort badeværelse med bruseniche og hjørne-badekar, viktualierum og en gildesal som er delt op i malerværksted og et extra teenageværelse. - Alt fremtræder i boligstandard og benyttes som så i nederste plan.
Herudover er der carport / udhus og en overkommelig have, så tiden eks kan bruges på vandet, hvor en bådeplads kunne være opnåelig nedenfor ejendommen. Og ellers kunne jeg godt få tiden til at gå i den store overdækkede terrasse / havestue, med kaffen og en god bog, men er et pragtfuldt sted, bare at iagtage de mange sejlende, som lægger vejen forbi ejendommen.
Du må acceptere at skulle bo med en malerisk udsigt over vandet, 2. min gang fra skov og strand samt 1-2 km fra skole, børnehave, sportsfac, dagligvareindkøb og en populær bagemester på Thurø. Ca. samme afstand er der ind til byen, hvor en cykelsti langs med vandet i smukkeste omgivelser, er vejen ind til Svendborg havn og by. Der er 10 min kørsel til start på motorvejen, hvis du jobber udenfor byen.
EN EJENDOM SOM SKAL SES OG OPLEVES FOR DEN RETTE BEDØMMELSE - KOM OG KIK HVIS DU TØR, FOR UDSIGTEN DRAGER!!!