“EROS” - Klassisk rødstensvilla med masser af plads, charme og muligheder – tæt på skov, strand og byliv

Beliggende i Svendborgs østre bydel, finder I denne smukke og rummelige rødstensvilla med klassisk, valmet tegltag, flere etager og plads til både familieliv, fritidsinteresser og individuelle boligdrømme.
Her får I en bolig med sjæl, gode rammer om hverdagen og en beliggenhed, hvor det meste er inden for rækkevidde. Skole, daginstitutioner, sportsfaciliteter og dagligvareindkøb ligger i kort gåafstand, mens Christiansminde Strand og de naturskønne omgivelser ved Hestehaveskoven blot er en kort cykeltur væk.
Et hjem med plads til at være sammen
Husets naturlige samlingspunkt er det store spisekøkken, hvor der er plads til både lektier, brætspilsaftener og lange middage omkring bordet. Herfra er der direkte udgang til haven, og brændeovnen bidrager med varme og hygge i årets kolde måneder.
Spisekøkkenet ligger i åben forbindelse med den rummelige opholdsstue, hvilket skaber sammenhæng mellem husets opholdsrum. Stueetagen rummer desuden entré og badeværelse med kar.
Både køkken og stue er med afhøvlet plankegulv.
På førstesalen finder I tre værelser, hvor der fra det ene er adgang til toilet. De smukke, afhøvlede plankegulve går igen på hele etagen og understreger husets klassiske karakter.
Oven over 1. salen ligger det udnyttede tagrum, der giver ekstra muligheder. Her kan der indrettes et hyggeligt opholdssted, plads til leg, hobbyaktiviteter eller andre af familiens interesser.
En kælder med mange anvendelsesmuligheder
Den rummelige kælder giver yderligere plads til familiens forskellige behov. Her finder I foruden egen indgang vaskerum, toilet, værksted og gode opbevaringsmuligheder samt direkte udgang til haven. Her er også huset varmekilde - et nyere Vaillant gasfyr fra 2020.
Udeliv med plads til både afslapning og aktivitet
Udenfor venter en dejlig lukket have med plads til boldspil, trampolin og udeliv. Her er både terrasse samt sydvestvendt træterrasse, så der er gode muligheder for at nyde de lange sommeraftener.
Ejendommen byder desuden på carport, redskabsrum og flere udhuse, som giver god plads til både praktiske gøremål og fritidsinteresser.
En beliggenhed, der gør hverdagen nem
Med adresse i Østre bydel bor I tæt på alt det, der får hverdagen til at hænge sammen. På cykel når I Svendborgs hyggelige gågader, caféer og butikker på omkring 8-10 minutter. Samtidig ligger både strand, skov og rekreative områder lige i nærheden.
For pendleren er der desuden nem adgang til motorvejen.
Et hus med plads til livet – både nu og i fremtiden
Her får I en rummelig og velindrettet ejendom, der kan tages i brug fra første dag, men som også giver mulighed for at sætte sit eget præg og modernisere i eget tempo.
Et hjem med karakter, fleksible rammer og en beliggenhed, der forener byens bekvemmeligheder med naturen lige uden for døren.

Key features

    Mægler

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Lignende ejendomme